“Prøv ikke at være nyttig. Prøv at være dig selv. Det er nok og det forandrer alt. Gå hverken hurtigere eller langsommere end din sjæl. For det er den, som for hvert skridt, du tager, viser dig, hvad du duer til.” – Paulo Coelho, Forfatter.
Du kender det nok. Fornemmelsen af at vende hjem til dig selv. Af igen at “være dig selv” efter en svær og krævende periode, hvor du har kæmpet dig igennem en livskrise eller en overbelastning. Og pludselig letter tågen. Du kan kende dig selv. Du har genvundet dine kræfter, dit overblik, din styrke. Vejen frem viser sig for dig. Du fyldes med undren: Hvordan kunne du blive væk for dig selv?
DU ÅNDER DEN KULTUR, DU LEVER I.
Når du søger at forstå de mekanismer, der fører til, at du kan fjerne dig fra dig selv, må du starte med at flytte blikket væk fra dit indre arbejde og ud mod den kultur, der omgiver dig. Den kultur, du er opvokset i, du har rødder i og som du lever og ånder i hver eneste dag. Din kultur er, som en mosaik, sammensat af din arbejdsplads kultur, din familiekultur, din venskabskultur og endelig den mere samfundsmæssige kultur: den, du bider mærke i når du læser nyheder, blade og er aktiv på de sociale medier.
Disse kulturer er hver især bærer af stærke kulturelle sandheder (kultur-myter) og lige så stærke kulturelle fortielser (kultur-tabuer). Du møder disse sandheder, disse myter og tabuer, hver eneste dag, igen og igen. Du møder dem hos meningsdannere i det offentlige rum, i dine kollegaers reaktioner på noget der sker, i dine forældres holdninger og dine venners bekymringer og glæder. Det kan ikke undgås. Og det er fint. Det er, som det skal være. Vi møder hinanden med hver vores personlige sandhed og dermed samskaber og bidrager vi til den kultur, vi lever i.
NÅR DU IKKE LÆNGERE KAN HØRE DIG SELV, HAR KULTUREN FÅET OVERTAGET.
Oplevelsen af at forsvinde væk fra dig selv opstår, når du glemmer at tage hensyn til dit eget afsæt, din egen sandhed. Det kan vise sig ved, at du vågner en morgen og opdager, at du i lang tid ikke har kunnet høre dig selv, høre din egen stemme. Du har alene været i stand til at høre andres forventninger, krav, holdninger og haft en dominerende følelse af at burde, skulle, ville og af pligt… Denne opdagelse medfører naturligt, at du dernæst mærker udmattelse, træthed og forvirring. Overblikket er væk. Lysten svær at mærke. Du ved ikke længere, hvad du vil – du ved kun, hvad du “bør” gøre. Måske ved du det ikke, men i realiteten opdager du i det øjeblik, at du har glemt dig selv, alt imens du har været travlt optaget af at (over-)leve.
MYTEN OM DEN PERFEKTE TILSTAND.
Hvilken begivenhed eller situation, der udløser bevægelsen væk fra dig selv og din egen stemme er lige så forskellig, som vi er mennesker. Men det sker, fordi du starter med at overtage en stemme, en sandhed eller en myte om noget, som kulturelt set anses for at være sandt og godt, – også selvom det ikke er det for dig. Din egen sandhed glemmes i accepten af den kulturelle myte. Myten om at den perfekte tilstand, som der skal arbejdes så umanerligt hårdt for at indfri.
STOP. BARE STOP. DET ER NOK.
Rejsen tilbage til dig selv er at stoppe. Stop med at være nyttig, som Paulo Coelho så fint siger. Bare stop. Og gør dig så umage med at lytte. Kortlæg de stemmer, der stiller krav. Hvem repræsenterer de for dig? Tillad dig selv at begynde at vende 50 % af dit fokus indad. Fra du vågner, til du går i seng. Spørge dig selv i alle mulige situationer i løbet af dagen: Hvad er din holdning? Hvad er dine egne behov? Hvad har du lyst til? Det gør ikke noget, det ikke umiddelbart giver mening for dig, blot registrer det. Tillad dig selv at rumme det, også når det afviger fra normen. Indfri dine behov, hvis muligt og hensigtsmæssigt. Jo mere du lytter til dig selv og dit eget afsæt og handler herefter, jo mere vender du hjem til dig selv.
TAB AF ILLUSIONEN SÆTTER DIG FRI:
Måske vil det hjælpe dig at huske på, at når du begræder tabet af illusionen om den perfekte tilstand, tillader du samtidig dig selv at forlige dig med den virkelighed, der reelt set er din.
Kærlig hilsen,
Eva
FAKTA:
1:1 eksistentielle samtaler med Eva. Læs mere her.
Læs et interview med Nadja Prætorius om kulturen som stressforårsager her.
Et mantra om det at lytte til sig selv.
MOD
Må jeg søge ro i mig selv
Må jeg finde modet til at blive stille
Må jeg møde mig selv med omsorg
Og i venlig kærlighed
Må jeg finde styrken til at være
Bare den jeg er.
– Eva Lilleør