Det er ikke din fejl, hvis du føler, det er nærmest umuligt at stoppe op. Og nemmere, mere rigtigt, at fortsætte i samme hæsblæsende tempo, som du ser andre holder omkring dig. På jobbet. I livet. Et tempo, hvor du måske konstant føler dig på tæt på udmattet?

Der er to afgørende faktorer for, hvorfor vi ikke stopper op, når vi kører i et tempo, vi godt ved er for hurtigt, for krævende til os. Din kropslige faktor og den kulturelle faktor.

KROPPEN HJÆLPER DIG OP I TEMPO

Rent biologisk pumper din omsorgsfulde krop konstant adrenalin, noradrenalin og kortisol ud i blodet på dig for at hjælpe dig i den periode, du er overbelastet. Det kan være en fysisk overbelastning, en psykisk overbelastning, en mental overbelastning. Det sker helt automatisk, en betinget biologisk reaktion, når din hjerne opfatter at du er i fare og har brug for ekstra styrke, målrettethed og handlekraft. Disse stresshormoner, adrenalinen, kortisolen og noradrenalinen, hjælper dig nemlig til at være netop dette og påvirker samtidig dit autonome nervesystem, så du har en oplevelse af at have mindre brug for hvile, mindre brug for at føle (andet end aggression og frygt), mindre brug for at være og meget mere brug for at gøre. Udemærkede reaktioner, tak for dem, når vi står i en spidsbelastning.

KROPPEN MODSÆTTER SIG AT KOMME NED I TEMPO

Når du så står i en situation hvor spidsbelastningen er blevet en vedvarende belastning, hvor du indser, at du har brug for at geare ned, hvile og være lidt, bliver det rigtig svært. Nu skal du nemlig gøre noget kontra intuitivt. Du skal med din intelligens beslutte dig for at hvile og slappe af og finde tilbage til et normalt tempo uanset at din krop og dit autonome (autonomt fordi det fungerer udenom din intelligens) nervesystem fortæller dig, at det er helt galt. At du skal op og i gang og arbejde, arbejde, arbejde. “Nå, du vil holde fri? Så kan du i det mindste løbetræne eller få styr på nogle af dine dårlige samvittigheder derhjemme… ”

DISCIPLINERET AFSLAPNING

At holde fri, slappe af og finde tilbage til dit naturlige tempo vil, højst sandsynlig, ikke føles rart, afslappende og behageligt i starten. Dine dage vil tværtimod ofte være præget af indre rastløshed, irritation, fysisk og psykisk ubehag. “Det gør ondt, når jeg holder fri” sagde en direktør engang til mig. “Det er derfor jeg altid ender med at køre på arbejde i weekenden.” Så du skal beslutte dig for at holde fri, gøre det du oplever er lystbetonet og uden belastning og så skal du være rigtig disciplineret omkring din beslutning. Har du kørt lang tid i høj tempo, kan du godt opleve, at der skal en del weekender til og måske ferier, inden du mærker en vedvarende effekt. I det tilfælde kan du tage en periode, hvor du kører hjem fra arbejde i aftalt ordentlig tid, aftale med din familie at du prøver at geare ned, lade dem tage lidt over på nogle af pligterne, og så tag også dine eftermiddage og aftener i brug til disciplineret afslapning. “Kuren mod stress er ro” siger Majken Matzau – og det er så meget bedre, billigere og mere skånsomt at tage overbelastningen i opløbet end at blive syg af den. Bedre for dig, for din familie, for din arbejdsplads.

Den anden faktor, den kulturelle, er også rigtig spændende.

Den kan du læse om i min næste blog.

Kærlig hilsen Eva

Fakta: Du kan læse mere om stress symptomer ved at klikke her. Her kan du blive lidt klogere på hvilke tegn på overbelastning, du skal være opmærksom på, hos dig selv og andre.