Hvad søger du?
Jeg ser dig
En gang imellem kan der ske det i livet, at vi rammes af en fornemmelse af at have mistet os selv af syne.
Årsagerne hertil kan være vidt forskellige, men oplevelsen er som regel ret ens.
En fornemmelse af pludselig ikke længere at stå sikkert og stabilt på det, der ellers før havde været et trygt fundament. En fornemmelse af at svæve i vinden.
En fornemmelse af ikke længere at kunne se sig selv klart og tydeligt.
Når det sker, kan det føles rart og som en hjælp at blive set ærligt og uden dom af et andet menneske.
I en coaching samtale hos Eva bliver du set, præcis som du er. Et uforbeholdent møde, der hjælper dig til atter at se dig selv og til at vælge ud fra det, du ser.
Det kan være små eller mindre justeringer, der gør, at du atter føler dig i sync med dit liv. Og det kan være, at du har brug for helt at genbesøge din personlige livsstrategi.
Uanset, hvad du har brug for, så er du velkommen hos Eva.
Tag tempoet ud af hverdagen
Har du lagt mærke til, hvordan den stigende acceleration i tempo og forandringer påvirker vores evne til at nå at processe alle de indtryk, vi modtager via underbevidstheden?
Måske mærker du det som en begyndende mental udmattelse, fornemmelsen af at være helt fyldt op eller en manglende evne til at prioritere og mærke glæden ved de små ting, der før gav livet fylde?
Mange af os mærker, hvordan det ikke længere er helt nok at holde ferie eller tage på retræte. Der må mere til. Der skal hverdags ro til.
“Eva er fantastisk klog på livet og har givet mig en kæmpe tryghed igennem min største livsforandring. Hun virker forbundet til noget større og samtidig er hun utrolig menneskelig – med alle de fejl, som vi alle begår.
Mens mit fundament i livet vaklede og vejen frem var helt uklar- hjalp Eva mig med se klart- jeg føler, at jeg fik lov til at stå på Evas solide fundament af ro og menneskelig omsorg. Nu har jeg bygget et nyt og bedre fundament for mit liv, men vil holde fast i at bruge Eva til sparring om livets mange valg.
Eva har en ro og et klarsyn, som vi alle kan få brug for, når livet giver udfordringer og nogle gange kræver mere end vi tror vi kan magte”
– Janni Bjerregård, Havearkitekt
Skovbad: en meditativ pause
Langsomhed, enkelhed, stilhed.
3 enkle grundgreb i livet, vi alle kender til men sjældent giver os tid til at praktisere.
Et skovbad er en meditativ pause, der tilbyder et frirum fra hverdagen. Hvor tempoet sættes ned, støjen filtreres fra og enkelheden får lov at indfinde sig.
Det giver fornemmelse af frihed, af glæde og ro – lige midt i hverdagen.
Alle er velkomne. Det er gratis at deltage.
Meditative pauser finder sted i Skoven ved Farum Sø.
Kontakt Eva
Alle er velkomne hos Eva Lilleør, ledere som medarbejdere, private som virksomheder. Ingen er for store eller for små. Det spiller ingen rolle om du har været kunde hos Eva før.
Alle er velkomne til at tage kontakt og få et råd.