stress og natur

I skovens dybe stille ro…

408 612 Eva Lilleør

Et ophold i naturen virker stresshæmmende

 

Det er mig en glæde at kunne dele nedenstående oplæg med dig. Det er skrevet af Marianne Steen, min dygtige nabo her på slottet, som har tygget forskningsresultater igennem for mig og præcist beskrevet årsag-effekt, da jeg udtrykte tvivl om validiteten af den japanske forskning ift. de gavnlige effekter af at opholde sig i naturen.

 

Det kan faktisk bevises, at det er stresshæmmende.

 

Det gør mig glad, fordi det understøtter det, jeg oplever hos mine kunder og mine gæster når vi er på mindfulness retreats i bjergene på Kreta. Ophold i uspoleret natur med tid til at være gør os godt. Punktum. Vi behøver ikke altid komplicerede løsninger. Nogle gange er det enkle nok.

 

Læs selv med her.

 

Tak til Marianne Steen for indsatsen.

 

Kærlig hilsen,

Eva

 

I skovens dybe stille ro…

– Af Marianne Steen

 

..der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed
og hjertets længsler tie her,

hvor fred og hvile er”

 

Empirisk ved vi det. Ophold i natur gør godt.

 

I Japan har man på regeringsniveau besluttet, at denne empiriske viden skal understøttes af naturvidenskabelig dokumentation.

 

Shinrin-yoku, skov-bad, blev officielt introduceret af det japanske landbrugsministerium i 1982. I forlængelse heraf blev det japanske selskab for skovmedicin etableret i 2007.

 

Forskerne arbejder ud fra en hypotese om, at de luftbårne molekyler, vi indånder, har en positive effekt, samt at de har en effekt på negativt ladede ioner og at disse tilsammen skaber en synergieffekt.

 

De luftbårne molekyler kommer fra bakterier i skovbunden og fra plante-derivater (phyton-cides) – populært kaldet æteriske olier – fra træer.

 

Bakterierne menes at interagerer med vores mavebakterier. Ionerne, de negativt ladede partikler, menes at øge serotonin-niveauet i kroppen.

 

Den del af hypotesen, der er dokumenteret, er:

  • et ophold på 2 dage i en skov sænker stresshormonet og forbedrer immunforsvaret
  • der er en målbar sammenhæng mellem at indånde æteriske olier og opleve velbefindende
  • æteriske olier (phyton-cides) har positive effekter på stresshormon og immunsystem
  • effekten øges ved flere påvirkninger (duft, taktil, syn, lyd) dvs. ved at opholde sig i naturen

 

Den del af hypotesen, der er empirisk (baseret på erfaringer opsamlet gennem tiden)[1]

  • biodiversiteten
  • antagelsen om de negativt ladede ioners indflydelse
  • synergieffekten
  • den positive indflydelse på tarmsystemet

 

De japanske forfattere omtaler Kneipp-terapi[2], som bygger på de fem elementer vand, urter, motion, næring og livsstil som en reference til andre kulturers inddragelse af naturen som terapi.

 

FORSØGENE

De japanske forskere gennemførte i 2006/2007 en række forsøg, hvor de sendte grupper af hhv mænd og kvinder på skovture. Deres urin og spyt blev analyseret før og efter de opholdt sig i en skov i 2 dage.
Der blev overordnet analyseret på to effekter af ophold i skoven;
– Reduktionen af stresshormoner.

– Indflydelsen på kroppens evne til at modstå cancer – en såkaldt NK (natural killer) effekt

 

Stresshormoner

Et 2 dages ophold gav signifikante forskelle – særligt i forhold til stress:

  • Mændenes adrenalinniveau blev halveret (fra 4,4 til 2,8)my g
  • Kvindernes adrenalinniveau blev reduceret med næsten 3/4.
    • Før var deres adrenalin-niveau dobbelt så højt som mændenes (8 vs. 4,3)myg.
    • Efter var deres adrenalinniveau faldet til det samme som mændenes (2,8) my g.
  • Effekten holdt i 30 dage efter opholdet.

 

De grupper, der i stedet blev sendt på tur i en bypark, havde ingen målbar effekt.

 

Effekten målt på koncentrationen af stresshormoner (adrenaline og noradrenaline) i urin:

 

A 2 dages skovtur; adrenalin koncentration, mænd

B Bypark, adrenalin koncentration, mænd

C Skovtur, adrenalin koncentration, kvinder

D Skovtur, noradrenaline koncentration, kvinder

 

Immunforsvar

Den anden analyser handler om en særlig type celler, der kan udskille et protein, der ifølge forskerne kan begrænse cancerceller (a preventive effect on cancer generation and development”.) Forskerne kalder disse celler for “Natural Killer” celler.
– En skovtur på to dage øger mængden og aktiviteten af disse celler

– Effekten aftager efter ca. 7 dage.

 

Hvad udløser effekterne?

Der er flere undersøgelser fra det samme forskerhold og universitet, hvor der er målt på hjerterytme, blodtryk, kortisolmængden i spyt osv. – de viser alle en positiv effekt af at opholde sig i skove.

 

Det er derfor veldokumenteret på en måde, der kan efterprøves, at ophold i skoven reducerer stress og giver en oplevelse af velbehag.

 

Årsagerne er mangfoldige og vanskeligere at dokumentere; her henviser forskerne til egne undersøgelser, hvor de har isoleret årsager.

 

Et af forsøgene er med æteriske olier, alpha-pinen og beta-pinen (olier fra pinjetræer) og deres effekt.

 

I et andet forsøg undersøgte de effekten af, at man er i kontakt med træ. Her lod de forsøgspersoner lægge hånden på forskellige materialer; stål, marmor, egetræ og cedertræ med lukkede øjne i 60 sekunder og målte blodtryk og puls.

 

moku-iku er et udtryk, der beskriver “an initiative to encourage all people, including children, to interact with wood, learn from wood, and live with wood (Wood Culture Promotion Project Team

 

Miyazaki foreslår en nyt fortolkning for moku-iku:
Hvordan livskvalitet bliver forbedret ved at omgive sig med træ og at kontakt med træ er fysiologisk afslappende og øger immunforsvaret[3].

____

 

 

Phytoncides [fra “phyto” (refererer til planter) og “cide” (i meningen “slå ihjel” (ligesom pesticider er fælles betegnelsen for herbicider og insekticider) og er her defineret som fællesbetegnelsen for stabile og ustabile substanser, der produceres af alle typer af planter og som har indflydelse på andre mikroorganismer[4].

 

For at kunne indånde disse stoffer, så skal de være på luftform (gasform) og dette er temperaturafhængigt (alle stoffer – undtagen iod og nogle ædel metaller) findes i tre former; fast, flydende, luftbåren – tænk bare på vand, H2O.)  Disse substanser, kemiske stoffer/ molekyler, er forskellige fra vegetation/ skov til skov og de varierer i fohold til klimazoner, sæson og vejr. Koncentrationen og dermed effekten er derfor omskiftelig[5].

___

 

Den holistiske tilgang – mennesket som en del af en naturlige evolution

En af forskerne, Miyazaki, er fortaler en “tilbage til naturen” teori ud fra en antagelse om, at 99.99% af den menneskelige udvikling er sket i naturlige omgivelser.

Vi har kun levet mindre end 0.01% af vores arts udvikling i de moderne omgivelser som konsekvens af den urbanisering, der startede med den industrielle revolution.

Det er denne urbanisering, der forårsager stress og det er derfor vi bliver mere afslappede, når vi kommer tilbage til naturlige omgivelser.

 

 

Supplerende kommentarer:

Den filosofi, der kommer til udtryk, har mange fælles referencer med de teorier Rudolf Steiner udfolder i biodynamisk jordbrug – særligt i forhold biodiversiteten, værdien af humus (komposteret naturmateriale).

 

__

 

Kilder:

 

The physiological effects of Shinrin-yoku (taking in the forest atmosphere or forest bathing): evidence from field experiments in 24 forests across Japan.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19568835

 

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2793347/:

 

Effect of forest bathing trips on human immune function

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2793341/

af Qing Li,  Email: pj.ca.smn@il-gniq, http://forest-medicine.com.

 

Phytoncides (wood essential oils) induce human natural killer cell activity.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16873099

 

Physiological Effects of Touching Wood

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5551239/

 

Effects of Inhalation of Essential Oils on EEG Activity and Sensory Evaluation

https://www.jstage.jst.go.jp/article/jpa/19/1/19_1_35/_pdf

[1] Mrs: Holistiske hypoteser er de facto vanskelige at dokumentere ud fra naturvidenskabelige principper

[2] udviklet af den tyske præst, Sebastian Kneipp mrs, note: Tyskere har et helt særligt forhold til træer og skove, som de gør rigtig meget for at bevare.

[3] dette skulle også gælde for huse bygget af træ

[4] mrs: I økologisk jordbrug udnytter man fx. effekten fra blomsten Tagetes – duftstofferne holder bl.a. uønskede insekter væk og derfor plantes tagetes mellem rækker af bestemte grønsager etc. (og i rosenbede! til at forebygge bladlus)

[5] mrs: Min regel er; kan du lugte det, så har det en effekt

 

Ps. Du kan læse mere om mindfulness og mindfulnessretreats her:

Eksistens og mindfulness

Lederkurser