stressramt - Eva Blog

Stressramt – jeg er bange for, at jeg er ved at blive en anden person

407 611 Eva Lilleør

Genkender du fornemmelsen af at være ved siden af dig selv?

“Jeg har det, som om jeg står lige ved siden af mig selv.”

“Jeg oplever, at jeg er ude af mig selv, selvom jeg virker helt rolig.”

“Jeg oplever, at intet af det, jeg plejer at gøre, virker.” 

“Jeg har det som om, jeg slet ikke kan genkende mig selv.” 

“Jeg er bange for jeg er ved at blive en anden.”

 

Jeg spørger, fordi mange af mine kunder beskriver det som en af de følgevirkninger, de har levet med erkendt eller u-erkendt i længst tid, inden de opdager, at de er midt i en stress reaktion. En følgevirkning der, hvis du ikke har mødt den, opleves som dybt ubehagelig og urovækkende, da intet længere opleves som normalt indeni.

 

Et ukendt farvand af følelser & reaktioner

Fornemmelsen beskrives ofte som, at dine egne reaktioner kan komme bag på dig. Typisk er de anderledes, end de plejer, i både styrke og form.  Det, du måske normalt ville finde glæde og energi i, kan opleves som trist og uden betydning. Dermed er den genkendelighed, du normalt har med dig selv, i din adfærd, tanker og din tilgang til livet ikke længere normalen. At det er som om, du er kastet ud i et farvand af følelser, reaktioner og tanker, du kan have svært ved at genkende som dine egne. Men som du stadig skal navigere i konsekvenserne af at have og måske have udtrykt eller handlet på. For du har dem jo, tankerne, følelserne og reaktionerne. Hvordan kan det være?

 

Det er dit autonome nervesystem, der spiller dig et puds

Når du oplever en stor belastning eller der sker noget, du oplever som farligt, forsøger hele dit biologiske system at komme dig til hjælp ved at gå i alarmberedskab. Hjerne, nervesystem, muskler, hormoner, sanser – alt sættes ind på at hjælpe dig til at overkomme denne belastning bedst muligt. Det er en vidunderlig mekanisme, som hjælper os i mange situationer, uden at vi tænker nærmere over det. Vi oplever blot at være målrettede, handlekraftige, have et velfungerende immunforsvar etc. Men når overlastningen står på i lang tid, sker der det, at kroppen og nervesystemet overbelastes af kroppens langvarige alarmberedskab.

 

Noget af det, der sker, er forandringen i dit autonome nervesystem. I din almindelige hverdag vil dit autonome nervesystem være afbalanceret. Du oplever både handlekraft og målrettethed samtidig med, at du har evnen til at give slip når du har fri – slappe af, mærke dig selv og andre, fysisk og følelsesmæssigt.

 

I en langvarig overbelastning, mister du gradvist evnen til det sidste. Til at give slip, slappe af, mærke din egen indre og andres tilstand. Rent urbiologisk giver det meget god mening: hvis du er i kamp, skal du jo helst hverken få alt for stor selvmedlidenhed eller sympati for dine modstandere. Du skal overleve.

 

Den samme mekanisme sætter ind i dag, gradvist og langsomt oplever du måske rastløshed i stedet for ro, når du holder fri, du mister lysten til socialt og kærligt nærvær, din humoristiske sans svækkes og i stedet mærker du oftere end før irritation, frustration, et øget behov for kontrol samtidig med en trang til impulsive beslutninger…

 

Du er ikke ved at ændre personlighed.

En naturlig reaktion på denne oplevelse er angsten for, om du er ved at ændre personlighed. Du tænker, reagerer og føler anderledes, end du plejer- og du har denne dobbelte oplevelse af dig selv. Du mærker, at det er det, der foregår, du handler på og efter det – og samtidig står du også ved siden af dig selv og betragter det og undres. Du frygter måske, hvad dette kommer til at betyde for resten af dit liv?

 

Lad mig slå fast med det samme: du er ikke ved at ændre personlighed og dermed behøver det heller ikke at få den store betydning for dit liv fremadrettet, med mindre du selv ønsker det. Det, du mærker, er reaktionen fra en langvarig overbelastning. Det er vigtigt at forstå, så du flytter dit fokus det rigtige sted hen. Nemlig ikke hen på alle de mærkværdige følelser, tanker og reaktioner du mærker og har svært ved at genkende, men på at du mærker dem. At noget har ændret sig, at du ikke længere “er dig selv”.

 

Kortlæg belastningen:

Dit fokus skal altså først være på, at noget har forandret sig inde i dig og derefter flyttes til at undersøge, hvilke forandringer, der har været udenfor dig – i dit liv. Arbejdsmæssigt, familiemæssigt/socialt og i forhold til dit eget personlige rum.  Hvad er det egentlig, der er sket, som har skabt denne oplevelse af overbelastning? Vær opmærksom på, at det er vigtigt, du ser tingene helt nøgternt og uden placering af skyld. Prøv om du kan tillade dig selv at kortlægge de sidste 3-6 måneder og se på, hvad det er, der koster dig din energi og glæde i så usædvanlig grad, at du ikke længere føler dig som dig selv.

 

Sig det højt

Det næste, der er vigtigt, er at begynde at sige det højt. Både at du oplever at føle dig anderledes, end du plejer og at du oplever at være overbelastet. Ofte vil dine omgivelser kunne genkende det, du siger – både i din adfærd og det, du mærker som belastende. Dermed har du allerede taget det første skridt hen imod en forandring. For forandring må der til. Ofte er små skridt nok til at skabe fornemmelsen af en forløsning og til, at der falder ro på dit nervesystem, men skridtet skal tages. Det skal helst tages i tide, inden du går fra at være overbelastet og bliver reelt stressramt.

 

Du er dig

Og husk så på: Du er dig. Altid. Uanset hvilke reaktioner, tanker og følelser du gennemlever. Inde bag det hele, inde bag alle dine overbelastningsreaktioner, er du ligeså meget dig, som du altid har været og altid vil være.

 

Kærligst Eva

Vil du vide mere?

Book en tid hos Eva

Læs mere om stressbehandling

Læs mere om hvad stress er.

Læs mere om stresssymptomer.

Læs mere om Eva og teamet bag Eva Lilleør.