Uden for mit vindue på mit nye kontor her på Slottet står en obelisk. Den skifter farve som vejret og dagen ændrer sig. Altid smuk – også på en gråvejrs dag som i dag, hvor dette billede er taget, ikke?

Jeg er betaget af obelisker. De minder mig nemlig om noget, jeg godt ved, men som jeg hele tiden trænger til en påmindelse om: nemlig at hver dag fødes du påny. Obelisken symboliserer på smukkeste vis den ur-høj, hvor solen i tidernes morgen kom til syne for første gang. Den dag, hvor verden opstod og livet blev skabt. Det vidunder er vi vidner til hvert eneste døgn. Hvert døgn skabes og genskabes verden og vi fødes påny ud af nattemørket og ind i dagslyset.

Dermed er obelisken også en påmindelse om tilgivelsen. Tilgivelsen for alt det, vi ikke nåede. Tilgivelsen for alt det, vi nåede at sige og gøre, som vi bittert fortryder. Tilgivelsen, der med morgensolens lys minder os om, at i dag er det en ny dag, du er genfødt og det er det, du vælger at gøre i dag, der er vigtigst af alt.

For du og jeg er ofte vores egne hårdeste kritikere. Vi dømmer os selv og vores egne handlinger hårdt. Men morgensolen, obelisken, er en daglig påmindelse om mildheden i at tillade sig selv at give slip på det, der var. Bare lade fortrydelse, ærgrelse og bitterhed flyde frit ud og væk. Det, der skete, var vigtigt og væsentligt. Vel var det dét. Det anerkendes. Ellers reagerede du jo ikke med følelser så stærke. Og dog er det stadig muligt, sammen med den anerkendelse, at vende blikket fra mørket, slippe det svære og se ud mod lyset. Tillade dig selv at se på, hvad du kan vælge at gøre lige netop i dag, der er vigtigst af alt i dit liv.

obelisk, (af gr. obeliskos, dim. af obelos ‘spid’), firkantet stenpille, der tilspidser sig foroven og ender i e lille pyramide. Obelisken var både et kultobjekt og et arkitektonisk element i oldtidens Egypten. De tidligste obelisker var korte og tykke, opmuret af kalksten og beklædt med rosengranit og fandtes som kultbillede i Gamle Riges solhelligdomme. De symboliserede den urhøj, hvor Solen ved verdens skabelse kom til syne ved sin første opgang. Kilde: Gyldendal, den store danske.