sygemelding stress

Er du skrøbelig og svag?

1024 680 Eva Lilleør

Er du skrøbelig og svag?

Jeg har lige talt med min svigermor. Hun var godt gal i skralden. Kroppen vil ikke mere, som hun vil og da slet ikke, som hovedet vil. Træls. Med et godt jysk ord. Det er nemt at tænke ord som forfald, svaghed og skrøbelighed i sådan en situation, hvor hjælpemiddelcentralen bliver aktuel og hverdagens rutiner pludselig udgør en udfordring.

I disse livssituationer, hvor livet udfordrer dig på dine egne vante forestillinger om dig selv og din ydeevne, er det rigtig vigtigt at huske på følgende:

Du er ikke din lidelse.

Du er hele dit væsen, hele din sjæl, hele dit levede liv med alt, hvad det indebærer uanset hvad, der hænder dig. Du ER ikke dement, du ER ikke depressiv, du ER ikke kræftsyg, du ER ikke barnløs. Du er ramt af en sygdom, en krise eller en ulykke, men du ER den ikke. Du er dig.

 

Du er allerede hel

Måske tænker du ordkløveri, men der er en utrolig væsensforskel på at opleve sig selv som værende en sygdom og som værende havende en sygdom. Når du taler som dig selv som værende en sygdom, bliver ord som forfald, svaghed og skrøbelighed angstfyldte og provokerende. De kan næsten danne et fængsel af frygt for at være gået uhelbredeligt i stykker. For at du aldrig kan blive hel igen.

Når vi har fået en sygdom, en ulykke eller en krise, er det noget der er blevet os givet. Noget, vi må håndtere her i livet. Men vi ER ikke vores ulykke. Vi må lære at leve med den, som det menneske vi er og altid har været. Vi må tillade smerten at få den plads, den nu engang kræver, men samtidig give slip på lidelsen, bekymringen, frygten over at være blevet til noget andet end os selv… for det er vi ikke. Et slip vi kun kan gøre som menneske i tillid til at smerten kan håndteres, uden at vi knuses under vægten af den.

 

Urkraften

Og deri består min svigermors urkraft. Hun bliver vred, skide-gal og tosset. Over at livet nu synes hun skal møde det på lige den måde, når der er så meget andet, hun hellere vil. Men hun forbliver intakt, fordi hun tror på og oplever sig selv som værende lige så rigtig og havende lige så meget at byde på, som hun altid har haft. Som hun altid har været. Hun er ikke gået i stykker. Det er kun kroppen, der er.

Ligesom du er intakt.

Kærlig hilsen,

Eva

Fakta:

Historisk set kommer Intakt fra latin intactus: “Uberørt”, af in- og tangere “røre” og betyder: bevaret i sin oprindelig form, uden at være formindsket, skadet eller spoleret. Kilde: Den Danske Ordbog